Københavns Go Klub
Forside | Spil & bøger | Resultater | Vedtægter | Home |
![]() |
Referat af generalforsamling 17. februar 20251. Valg af dirigent: Mikkel Kragh Mathiesen 2. Valg af referent: Mathis Isaksen 3. Godkendelse af dagsorden – Godkendt 4. Formandens beretning: I 2024 blev klubben udfordret på fremmødefronten, da flere kernemedlemmer kommer mindre regelmæssigt og tre endda flyttede til udlandet. Der er blevet spillet Go næsten hver mandag aften i Absalon, og der er da også kommet nye faste medlemmer til, men det er en bekymrende udvikling. Man skal jo helst kunne regne med, der er nogen at spille med, når man tager afsted. Samarbejdet med Skakforeningen Øbro er fortsat, og vi har afholdt både Ambassador's Cup og DM under gode forhold. * Ambassador's Cup havde 23 deltagere og blev vundet ubesejret af Frank Hansen. * DM havde 13 deltagere, og Mathis Elmgaard Isaksen blev danmarksmester for andet år i træk. * Danmark sendte Uffe Rasmussen til WAGC (Japan) og Ulrik Bro-Jørgensen til KPMC (Korea). * Landsholdet formåede at blive i C-gruppen i 23/24, men i den igangværende sæson er vi slet ikke stillet op på grund af besværlige krav fra EGF's side. Aktuelt er det dejligt at se, vi stadig kan skrabe et solidt antal deltagere sammen til Ambassador's Cup her i 2025. 5. Regnskab 2024 Fremvist og godkendt af revisor og forsamlingen. 6. Turneringer. KGoK afholder Pt. Ambassador's Cup og DM da vi er den eneste klub som har stabile ressource ift. at afholde turneringer. Der er plads til en turnering i efteråret, men klubben har ikke planer om at afholde noget i øjeblikket. Da vi bruger digitale ure kan det overvejes at ændre tidsindstillinger til f.eks Fischer tid ved fremtidige turneringer. 7. Undervisning / PR / Nye medlemmer Undervisning har været mindre aktivt pga. ustabilt fremmøde og travlhed for underviseren. Trouble Master bogen fungerer dog godt. Pr - vi kan reklamere mere på sociale medier når der feks er undervisningstiltag. Ellers er der ikke andre konkrete PR tiltag Vi skal være opmærksomme på at fremmødet ikke bliver for lavt så man ikke kan regne med klubben. 8. Spillested og -tid Uændret – Absalon mandag 19.30 - dog kommer mange senere end 19.30. 9. Kontingent / Budget 2025 Kontingentet for 2025 sættes uændret til 250 kr. 10. Valg. Formand – Jannik Gram Kasserer – Torben Pedersen Bestyrelsesmedlemmer - Mathis Elmgaard Isaksen - Mikkel Kragh Mathiesen - David Sprehn Revisor - Jan Bärenholdt Revisorsuppleant - Thore Hastrup 11. Evt. Hjemmeside: sidste år blev det diskuteret at vi kan hoste hjemmesiden billigere. Arbejdet er undervejs. Til stede: Mathis, Torben, David, Thore, Guy, Mikkel, Jannik KontingentOrdinært kontingent: kr. 250,- pr. år. Klubbens medlemmer bedes venligst betale kontingent for 2025 snarest. Pengene kan indbetales på konto: 1551-0002118068. Alternativt MobilePay: 7912KP . Referat af generalforsamlinger tidligere år.
Opdateret 2025-03-16 af Torben Pedersen |